Gå videre til hovedindholdet

DigiTek & Læring set ud fra Illeris Læringsdimensioner

I dette blogindlæg vil jeg anvende Knud Illeris´ læringstrekant, og ud fra den vil jeg forholde mig til, hvordan jeg via hans tre dimensioner; Indhold, Drivkraft og Samspil, kan se, at jeg kan inddrage digitale medier i undervisningen, således der vil ske en læring for eleverne i min undervisning på Social og Sundhedsskolen i Køge.

Illeris´ grundlæggende forståelse for læring, ser han som, at der skal være samspil mellem individet og dets omgivelser samt at individet skal opleve at indholdet og motivationen for læring giver mening i samspillet med den sociale kontekst som individet befinder sig i.

I forbindelse med, at jeg vil forholde mig til, hvordan jeg kan anvende digitale medier i min undervisning, er det i følge Illeris vigtigt, at jeg forholder mig til, at alle tre dimensioner kommer i spil .... og hvordan vil jeg så det?

Jeg vil nedenfor tage udgangspunkt i Illeris´ tre dimensioner og igennem dem forholde mig til, hvordan det digitale medie kan understøtte hans læringsteori:

Indholdsdimensionen:
I denne dimension er det det indholdsmæssige, altså det stof som individet skal lære, både i forhold til viden, forståelse og færdigheder. Det er i denne dimension, jeg som lærer, skal udvælge de digitale medier, hvor individet får mulighed for at danne sig viden og færdigheder, som jeg formidler i min undervisning, således at individet danner sig en forståelse om stoffet.

I Inspirationskataloget udgivet af  EVA om "Den digitale erhvervuddannelse" her jeg fundet et It-vakabularium - jeg vil her plukke et par eksempler på nogle digitale medier som jeg mener understøtter individets forståelse af viden og færdigheder i en læringssituation.

Digitale medier som jeg allerede anvender i min undervisning:

  • Blended learning - her vil en kombination mellem den analogiske undervisning og den it-baseret undervisning hænge sammen. Dette ser jeg som en god kombination således, at jeg som lærer stadig har kontakten og dialogen til elevgruppen. 
  • i-books - er selvfølgelig en nødvendighed for, at eleven kan sætte sig inde i stoffet, og hvis der er elever med læsevanskeligheder, så kan oplæsningsfunktionen understøtte elevens læring. 
Digitale medier som jeg gerne vil bruge mere af i min undervisning:
  • Flipped classroom - hvor eleven har set mit oplæg via videocastet undervisning før undervisningen, så når undervisningen foregår på skolen vil der være større mulighed for elevfordybelse af stoffet og jeg, som underviser, vil mere fungere som vejleder.
  • Web 2.0-programer:  Bl. a. Blog - hvor eleven reflektere over egen læring og forholder sig til egen udvikling undervejs i uddannelsesforløbet, både skole- og praktikforløb.
  • Podcasts 


Drivkraftdimensionen:
I følge Illeris er det i denne dimension, at individets motivation, følelser og vilje til at ville lære, skal understøttes i undervisningen. Individet skal kunne se en mening med stoffet, som skal læres. 
Her tænker jeg, at undervisningen på en erhvervsskole har en meget tæt teori/praksis-knytning. Derfor ser jeg det som en af de vigtigste opgaver, at teori og praksis er synlig i undervisningen hele tiden. 

For at få drivkraften i spil, så ser jeg motivationspædagogikken som et vigtigt element at inddrage i undervisningen. Her kommer Kolb´s tænkning om læringsstile i spil, altså en læringsteori, hvor jeg, som underviser, skal tage højde for at inddrage forskellige didaktiske metoder for at tilgodese de forskellige læringsstile eleverne har. Derfor vil jeg i min planlægning af et undervisningsforløb forholde mig til, at jeg får så mange forskellige læringsstile i spil, og derved understøtte de mange læringsstile som eleverne i et klasse rum har.

Hvilke digitale medier vil mon kunne understøtte individets drivkraft og motivation for at lære?

Digitale medier som jeg allerede anvender i min undervisning:
  • Digitale læremidler - via af at anvende quizzer som Kahoot mv. kan jeg udfordre eleverne på den nye viden som de har lært eller også kan en Kahoot bruges til at eleverne selv formulerer spørgsmål og dermed selv er med til at udvælge det vigtigste af stoffet i en quiz.
  • Film og interaktive programmer - hvor eleverne motiveres til at lære stoffet igennem disse medier.
Digitale medier som jeg gerne vil bruge mere af i min undervisning:

  • Virtuelle verden - hvis det vil være muligt at simulere en social og sundhedsassistents virkelige verden i en virtuel verden, kunne jeg se en meget stor mulighed for at få de digitale medier til at understøtte drivkraften hos eleven - en slags virtuel form for SOSU´s skills undervisning. 
  • Asynkron undervisning - jeg ser, at denne form for undervisning, hvor eleverne følger en slags e-læringsforløb specielt i forbindelse med SOSU-uddannelsernes valgfag, hvor eleverne tit har en uge til rådighed til at fordybe sig i et stof og lave en gruppeopgave. Her ville et e-læringsforløb kunne understøtte læringen og dermed holde elevernes motivation for emnet via flipped classroom-princippet mv. 

Samspilsdimensionen:
I følge Illeris hænger denne dimension uløseligt sammen med de to ovennævnte dimensioner, så her er det vigtigt, at alle tre dimensioner kommer i spil i valget af digitale medier, således at individet kan se en sammenhæng i den sociale kontekst og ikke mindst i det samfund individet er en del af og det stof som de er ved at lære.
Illeris mener, at det sociale samspil er en lige så vigtig dimension som indholdet og individets lyst til at lære. Så for at understøtte denne teori, mener jeg det er meget vigtigt, at eleverne i en klasse har et godt samspil med hinanden. Der er brug for, at der en god stemning i klassen, og at alle elever har mulighed for at føle sig som en del af gruppen. 

Og hvordan kan det digitale medie understøtte denne dimension?

Digitale medier som jeg allerede anvender i min undervisning:

  • Freeware - alle elever på SOSU har gratis adgang til Office 365, hvor eleverne har mulighed for at skrive i samme dokument. Dette ser jeg som en understøtning af at alle elever har lige mulighed for at indgå i et projektarbejde. 
  •  
Digitale medier som jeg gerne vil bruge mere af i min undervisning:

  • Som jeg har nævnt tidligere, så ser jeg anvendelsen af Blog som et redskab til at fastholde eleverne sociale tilknytning til hinanden både, når de er i skoleforløbet, men ikke mindst, når de er ude i praktikkerne. Eleverne kunne blive inddelt i Blog-grupper på 4-5 elever, som så kunne følge hinandens udvikling under hele uddannelsen. 

Ovennævnte digitale medier er kun et uddrag af de mange forskellig medier, som finden, og jeg tænker helt sikkert at anvendelsesmulighederne er rigtige mange. Så åbner man først døren indtil  den digitale verden indenfor undervisningen, så er det vigtigt at have de forskellige læringsteorier i baghovedet, så de digitale medier bliver brugt med omhu. SÅ DET ER LÆRINGEN, DER ER I FOKUS OG IKKE DET DIGITALE MEDIE!!!


Skrevet af Pernille Markussen den 1. februar 2018 i forbindelse med Diplomuddannelse indfor DigiTek













Kommentarer

  1. Hej Pernille
    Jeg har lige haft fornøjelsen af, at have skrevet et meget langt svar til dig (ca. en time) som forsvandt ud i den blå luft, der jeg udgav det. Fandens også!!!!!
    Nu får du mine kommentarer i kortform.
    Du kommer meget mere omkring digitale læringsmedier end jeg gør og du henviser til et katalog, som jeg godt kunne tænke mig at se.
    Du nævner freeware, hvor alle elever kan skrive i samme dokument. Har længe tænkt mig at gøre noget lignende. Virker det?
    Jeg er meget enig med dig i, at praksisudgangspunktet er vigtigt og det er måden at undervise i teori på. Netop derfor er det vigtigt at få Kolb på banen, fordi hans læringsteori netop understreger praksisudgangspunktet som vigtigt for at få fat på teorien.
    Mht. læringsstile brugte jeg tidligere Kolb meget (i Honey og Mumfords aftapning), men det forekommer mig at være gået lidt af mode. Er interesseret i at høre mere om, hvordan du bruger læringsstile i din undervisning.
    Tak for et velskrevet og interessant blogindlæg:)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Udkast til e-læringsforløb om rengøringskemi GF2 SSA

Evaluering - Feed up, Feed back og Feed forward

7. Undervisningsgang - DigiTek - Evaluering Vi sidder pt. med grundforløbselever på GF2 sosu, som er i gang med deres dokumentationsopgaver i naturfag omkring kost og ernæring. Feed up på opgaveniveau: Vi indleder med mål for temaet (som også er mål der indgår i grundforløbets afsluttende prøve i naturfag). Her er der altså tale om feed up - med andre ord. Hvor skal vi hen? Her opererer vi på opgaveniveau og for så vidt også på indhold.  Feed up på procesniveau : Samtidig introduceres til, hvor eleverne skal hen på procesniveau . Vi fortæller om den naturvidenskabelig skabelon, der skal anvendes. Her placerer vi vores "feedback" stadig som feed up. Feed back på opgaveniveau + Feed forward på opgaveniveau : Vi går rundt blandt eleverne, der arbejder individuelt i denne dokumentationsopgave og vejleder. Vi stiller dem spørgsmål ift., hvor de er i opgaven, dvs. vores spørgsmål er meget minded på indholdet ift. målene. Når eleverne så melder tilbage, hvor